Gebisser og klude - kilovis af affald bliver skyllet ud i toiletterne

Hver uge finder Kalundborg Forsyning flere hundrede kilo affald i kloakkerne. Affald, der koster tid og penge.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Toilettet skal kun bruges til pis, lort og papir og intet andet.

Budskabet er de færreste nok uenige i. Alligevel finder Preben Laursen og kollegaerne fra Kalundborg Forsyning hver uge alverdens ting og sager i kloakkerne.

Verdens Toiletdag
Læs også
Proppede kloakker koster millioner om året - Guldborgsund Forsyning guider i god toiletskik
Verdens Toiletdag
Læs også
Proppede kloakker koster millioner om året - Guldborgsund Forsyning guider i god toiletskik

- Vi finder mobiltelefoner, engangsklude, gebisser, sodavandsflasker og legetøj, fortæller Preben Laursen.

Artiklen fortsætter under billedet.

På Kalundborg Forsyning finder de alverdens ting og sager i kloaknettet.
På Kalundborg Forsyning finder de alverdens ting og sager i kloaknettet. Foto: Jesper Hald - TV2 ØST

Koster tid og penge

Kalundborg Forsyning har ansvaret for kloaksystemet i hele Kalundborg Kommune. Hver uge bliver omkring 400 kilo affald filtreret fra på deres rensningsanlæg. 

quote Vi finder mobiltelefoner, engangsklude, gebisser, sodavandsflasker og legetøj.

Preben Laursen, Maskinarbejder hos Kalundborg Forsyning

Kalundborg Forsyning har omkring 600 pumpestationer rundt omkring i Kalundborg Kommune. En del af affaldet sætter sig fast ved pumperne.

- Det giver rigtig meget arbejde. Vi kører rundt i hele kommunen for at rense pumper hver dag, siger Preben Laursen. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Omkring 400 kilo affald bliver hver uge filtreret fra på rensningsanlæggene.
Omkring 400 kilo affald bliver hver uge filtreret fra på rensningsanlæggene. Foto: Jesper Hald - TV2 ØST

Det er især engangsklude, som sætter sig fast ved pumperne.

Læs også
Upopulært toiletbyggeri i kirke førte til usædvanligt fund
Læs også
Upopulært toiletbyggeri i kirke førte til usædvanligt fund

- Jeg tror, det er, fordi folk tror, at når man kommer ting i toilettet, så er det væk. Så løber det ud på en losseplads af sig selv, men det er jo ikke tilfældet. Det bliver pumpet ud på en lang rejse, og undervejs risikerer det at møde to-tre pumpestationer, fortæller Preben Laursen.

Det er især engangsklude, der sætter sig fast i pumperne.
Det er især engangsklude, der sætter sig fast i pumperne. Foto: Jesper Hald - TV2 ØST

 


Nyhedsoverblik