Fyringer presser rengøringsfolk

Antallet af rengøringsfolk er faldet fra 101 til 75, og 52 er blevet sat ned i tid, efter at Kalundborg Kommune har overdraget rengøringen til et nyt firma.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flere rengøringsfolk i Kalundborg er frustrerede, efter at kommunen har valgt at konkurrenceudsætte området. Det har betydet, at den kommunale rengøring er overtaget af ISS, som har valgt at fyre 26 af 101 ansatte. Det skriver Sjællandske.

Samtidig er 52 rengøringsfolk på nedsat tid, og det presser medarbejderne, lyder det fra 3F Kalundborg.

- Rengøringsassistenterne, der fortsætter, er så frustrerede, fordi de nu skal løse de samme opgaver med væsentligt færre resurser. Det vil sige, at de skal løbe endnu hurtigere, siger Tove Karlsen, der er næstformand i 3F Kalundborg.

3F holder onsdag møde med rengøringsfolkene og politikere for at drøfte situationen.


Nyhedsoverblik