Fra Game of Thrones til Røsnæs – filmfotograf betaler tilbage til naturen

David Katznelson har omdannet 13 hektar landbrugsjord til vild natur.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Filmfotografen David Katznelson har været med på produktionen af en række store serier, blandt andet scener i fantasyserien Game of Thrones og dramaet Downton Abbey er skudt gennem hans linse.

Men arbejdet i filmbranchen harmonerer ikke altid med hans interesse for naturen og miljøet, og derfor har han set sig kaldet til at gøre noget for biodiversiteten i Danmark.

- I filmbranchen bruger man enormt meget energi, der er ressourcespild, og man er ikke sådan specielt klimavenlig i forhold til alt, hvad man foretager sig, siger han.

- Så for mig var det her et projekt, hvor jeg kunne gå ind og gøre noget og støtte naturen, fortæller David Katznelson.

Artiklen fortsætter under billedet.

Området på Røsnæs har fået fire nye beboere.
Området på Røsnæs har fået fire nye beboere. Foto: Google Maps - udsnit lavet af Emilie Grav - TV2 ØST

Fotografen har købt en gård på Røsnæs med 13 hektar land til, som tidligere har været brugt til dyrkning af forskellige afgrøder.

- Indtil sidste sommer, hvor der blev høstet, var der landbrugsjord, fortæller han.

- Efter jeg købte det, besluttede jeg mig for at lave det om til et naturområde, siger David Katznelson.

Heste skal holde området

Lørdag flyttede fire nye beboere så ind på det store naturområde.

- Det er blevet hegnet ind hele vejen rundt, fortæller David Katznelson.

- Og så er vi i gang med at slippe fire heste ud på området, så de kan være naturplejere og gå og holde det nede, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet.

David Katznelson har været fotograf på en række danske og internationale film- og tvproduktioner.
David Katznelson har været fotograf på en række danske og internationale film- og tvproduktioner. Foto: Google Maps - udsnit lavet af Emilie Grav - TV2 ØST

Hestenes nye hjem på Røsnæs er tænkt som en gave til den Danske natur.

- Den vilde natur er god for rigtig mange ting, og den er en del af løsningen på vores biodiversitetskrise og klimakrise, fortæller David Katznelson.

- Jeg har interesseret mig for naturen rigtig, rigtig længe, og nu kom jeg til et punkt, hvor jeg virkelig følte, at jeg blev nødt til at gøre noget ved det selv, og hvor jeg er i en position, hvor jeg rent faktisk kunne gøre noget ved det, siger filmfotografen.

- Så man kan sige, at jeg har givet noget landbrugsjord tilbage til naturen.

Forelskede sig i Røsnæs

Det er ikke kun på udenlandske film og tv-serier, David Katznelson står bag kameraet.

I forbindelse med optagelserne til serien Herrens veje, der er blevet sendt på DR, kom han forbi Røsnæs.

- Vi var ude at researche og finde området, hvor vi eventuelt skulle lave noget af serien, og der kom vi så forbi Røsnæs, fortæller David Katznelson.

Læs også
Otte lokale naturprojekter bliver til virkelighed: - Man kan sagtens hjælpe biodiversiteten som enkeltindivid
Læs også
Otte lokale naturprojekter bliver til virkelighed: - Man kan sagtens hjælpe biodiversiteten som enkeltindivid

- Og både instruktøren Kaspar Munk og jeg blev ret vilde med området, så vilde, at han faktisk købte et sommerhus herude, og jeg endte med at købe den her gård. Så vi blev fuldstændigt smækforelskede i det ved første blik, fortæller David Katznelson.

Han håber, at der med tiden vil blive et varieret planteliv på de 13 hektar tidligere landbrugsjord.

- Lidt lige som det, der er ude på spidsen af Røsnæs, siger han.

David Katznelson har modtaget 182.663 kroner i støtte fra Naturfonden til at udleve sit projekt. Læs mere om de andre støttede projekter her.

I alt er fire islandske heste blevet sat ud på David Katznelsons 13 hektar.
I alt er fire islandske heste blevet sat ud på David Katznelsons 13 hektar.

Nyhedsoverblik