Han håber, at en fantastisk lørdag kan trække så meget op, at det ender med et lille overskud. Men han er ikke sikker på, at der bliver en Kalundborg Rocker nummer 13.
- Vi skal først have gjort det hele op og se, om klubberne får lidt penge ud af det. Lørdagen var rigtig godt besøgt, og jeg tror, at denne dag var en af de største om ikke den største lørdag, vi nogensinde har oplevet. Skal vi have en 2012-udgave, er det med minderne om lørdagen, den beslutning skal træffes. Kan vi stable en lignende lørdag på benene om et år, er der bestemt muligheder for at fortsætte, siger han til Folkebladet.