Forårsopvisninger er i gang - flere tusinde gymnaster på gulvet

Denne weekend er der forårsopvisning i Kalundborghallerne. Omkring 5.000 gymnaster er på gulvet, og 10.000 tilskuere kigger forbi.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der bliver lavet saltoer, kraftspring og fremvist elegante rytmeserier i Kalundborghallerne.

Fra fredag til i morgen, søndag, er der nemlig forårsvisning i DGI-regi. Op mod 5.000 gymnaster skal på gulvet i løbet af weekenden.

Læs også
Poula på 89 har været gymnastikinstruktør i 70 år: - Jeg kan slet ikke undvære det
Læs også
Poula på 89 har været gymnastikinstruktør i 70 år: - Jeg kan slet ikke undvære det

- Jeg glæder mig rigtig meget, men jeg er også rigtig nervøs. Vi har jo set frem mod det her i lang tid, siger Laura Poulsen fra Sorø Gymnastikefterskole.

Udsolgt på to timer

Og nervøsiteten er til at forstå. Mellem 8.-10.000 tilskuere følger nemlig gymnasternes opvisninger, og der har været rift om pladserne.

- Det tog faktisk kun to timer, så havde vi udsolgt i år. Derfor har vi måttet udvide stævnet med flere timer og flere hold, fordi folk er så glade for at komme her. Vi regner 10.000 tilskuere, som kommer for at kigge på alle de dygtige gymnaster.

 
  Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST
 
  Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST
 
  Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST
 
  Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST

Nyhedsoverblik