Fond giver lys til farligt kryds

En privat fond smider nu 150.000 kroner i lysmaster ved et farligt kryds nær skole.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et lyskryds på Frederiksberg tæt på Svebølle Skole bliver nu opgraderet på sikkerhedsfronten. En privat fond har valgt at donere 150.000 kroner til lysmaster, efter at skolens bestyrelse, lærere og forældre oven på en trafiksikkerhedsundersøgelse har påpeget, at krydset er farligt. Det oplyser DR Sjælland.
 
Lige nu er der ingen lys ved krydset, men det bliver der lavet om på med pengegaven fra Fonden Johs. Rasmussen og hustru.

- Som ejer af en af landets større transport virksomheder, føler vi et ansvar for at gøre noget for trafiksikkerheden, lyder det fra Adm. direktør i Johs. Rasmussen Svebølle A/S Klaus W. Rasmussen.

100.000 kroner fra kommunen

De 150.000 kroner alene er dog ikke nok til at sikre krydset, så Kalundborg Kommune har valgt også at bidrage til projektet med 100.000 kroner, og borgmester Martin Damm forventer, at lysmasterne er sat op inden sommerferien.

- Krydset på Frederiksberg er af mange udpeget som et farligt kryds på mørke tidspunkter, og fondens velvillige bidrag giver mulighed for at sikre vores bløde trafikanter endnu bedre, siger Martin Damm til DR Sjælland.


Nyhedsoverblik