Fodboldtræner tiltalt for at bedrage klub for 230.000 kr.

Onsdag formiddag møder en 24-årig mand fra Kalundborg-området op i Retten i Holbæk. Han er tiltalt for at have begået underslæb mod sin klub.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 24-årige var fodboldtræner i en lokal idrætsforening, som han ifølge anklageskriftet begik underslæb mod.

Der skal være tale om et beløb på omkring 230.000 kroner, skriver dagbladet Nordvestnyt.

Pengene skulle ifølge avisen have været brugt til at betale for at sende et af klubbens ungdomshold på en fodboldtur til Barcelona.

Også tiltalt for indbrud

Den 24-årige startede bedrageriet i maj 2015, og ifølge anklageskriftet fortsatte han med at begå underslæb frem til oktober samme år.

På trods af, at den 24-årige ifølge tiltalen således havde tilranet sig omkring en kvart million kroner, har han åbenbart stadig manglet penge.

I hvert fald er manden samtidig tiltalt for at have begået et indbrud på en adresse i Kalundborg, skriver Nordvestnyt.

Sagen behandles som en tilståelsessag.

 


Nyhedsoverblik