Flere sætter kryds i brevet

Vælgerne i Kalundborg Kommune er glade for at stemme per brev. Antallet af brevstemmer er steget med mere end 50 procent siden seneste kommunalvalg i 2009.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er blevet populært at stemme per brev. I hvert fald hvis man bor i Kalundborg Kommune.

En optælling fra 9. november viser, at 359 personer indtil videre har brevstemt til kommunalvalget, og det er over 50 procent flere end ved seneste valg i 2009, hvor tallet 10 dage før valget lå på 233, skriver Kalundborg Kommune i en pressemeddelelse.

Brevstemmesteder over hele landet

Der er åbent for stemmeafgivning i hele landet - så er du fyldt 18 år på valgdagen, kan du indtil lørdag den 16. november afgive din stemme per brev. I Kalundborg er det muligt at brevstemme på Borgerservice, Kaalund Kloster, Klosterparkvej 7, indenfor de normale åbningstider.

Herudover kan du stemme på: Høng Bibliotek, Gørlev Bibliotek, Ubby Bibliotek, Ældrecentret Åvangen. Åbningstider for hvornår du kan stemme kan du finde på www.kalundborg.dk/valg.

Det er også muligt at afgive en personlig stemme på en kandidat til kommunalvalget i Kalundborg Kommune. Det kræver blot, at du kender kandidatens navn. Se listen på www.kalundborg.dk/valg.


Nyhedsoverblik