Fire mænd dømmes i sag om kokain fra fragtskib, der blev stoppet på Sjælland

100 kilo kokain blev smidt i vandet ved Langeland og derefter samlet op af mænd i motorbåd. Undervejs blev det undersøgt på havnen i Kalundborg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I en sag om 100 kilo kokain, der blev kastet i vandet fra et fragtskib, er fire mænd hver blevet idømt fængsel i 12 år. Dommen er afsagt mandag af Retten i Svendborg.

De dømte er en sømand på fragtskibet "Duncan Island" og tre andre, som samlede sækkene op i havet ved Langeland og var parat til at køre videre med kokainen i en lejet bil.

Det var 15. februar i år, at kokainen i fire store sække blev kastet i vandet fra skibet, som var på vej fra Ecuador med blandt andet bananer og broccoli til Sankt Petersborg i Rusland.

Læs også
Skib lagt til kaj i Kalundborg i kæmpe narkoaktion - 27 personer anholdt
Læs også
Skib lagt til kaj i Kalundborg i kæmpe narkoaktion - 27 personer anholdt

Svenske myndigheder havde forinden tippet dansk politi om den usædvanlige sag, og derfor kunne politiet diskret følge med i forløbet.

Skibet blev stoppet syd for Gedser og senere lagt til kaj i Kalundborg Havn, hvor politiet undersøgte det minutiøst. I første omgang blev 23 ud af de 24 søfolk ombord varetægtsfængslet i cirka ti dage. 

 

Kun en enkelt sømand, der var elektriker, endte med at blive tiltalt sammen med tre andre mænd. Tre af dem er lettiske statsborger, mens den fjerde er russer.

I sagen havde anklagemyndigheden bedt om en straf på fængsel i 15 år.

- Der er tale om kriminelle, som havde planlagt og fordelt rollerne i mellem sig, hvilket er et tydeligt tegn på, at der er tale om organiseret kriminalitet. Samtidig er det en stor mængde narkotika, der er rigtig mange millioner værd. Dommen afspejler, at byretten ser med stor alvor på kriminalitet af denne kaliber, og det er jeg selvfølgelig godt tilfreds med, siger anklager i en pressemeddelelse.

De fire mænd har udbedt sig betænkningstid i forhold til, om de vil anke dommen. 


Nyhedsoverblik