Fem indlagt efter brand i lejlighed

Flere personer evakueret, da der udbrød brand i en etageejendom i Sct. Olaiparken i Kalundborg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En række beboere måtte fredag kort før klokken 14 forlade deres hjem i en etageejendom på Klosterparkvej 115 i Kalundborg, da der opstod brand i den højre side af stueetagen.

Det oplyser vagthavende hos Midt  - og Vestsjællands Politi.

Beboerne blev evakueret fra deres lejligheder og andre boliger i den tre etager høje ejendom. Både politi, brandvæsen og ambulancer blev kaldt til stedet og redningsfolk gik i gang med at hjælpe folk ud af bygningen.

Flere af beboerne blev efterfølgende kørt til skadestuen med udrykning og fem personer er nu indlagt til observation for røgforgiftning.

Branden er nu slukket og politiet efterforskere skal nu i gang med at efterforske hvorfor ilden opstod.  


Nyhedsoverblik