En elev positiv med coronavirus på idrætshøjskole – smittede 41 andre i sauna

42 elever er konstateret smittet med coronavirus på Gerlev Idrætshøjskole. De er blevet smittet af én elev i en sauna.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var rigtig uheldigt, at en elev fra Gerlev Idrætshøjskole brød skolens retningslinjer torsdag i sidste uge og sad lidt for tæt i en sauna med de andre elever.

Nu er i alt 42 elever på skolen blevet konstateret smittet med coronavirus.

- Vi har 42 elever, der er smittede, bekræfter forstander Tania Dethlefsen over for TV2 ØST.

Vallekilde
Læs også
En ansat har fået corona – højskole sender alle elever hjem
Vallekilde
Læs også
En ansat har fået corona – højskole sender alle elever hjem

Brød retningslinjer i sauna

Skolen har egentlig nogle ret skrappe retningslinjer, hvor de har valgt, så vidt de kunne, at lukke højskolen af for omverdenen.

Men de elever, der en gang imellem har brug for noget luft eller skal hjem til en familiefest eller lignende har selvfølgelig mulighed for det, men så har skolen en regel om, at man skal isolere sig til, man har fået lavet en negativ test, fortæller forstanderen på højskolen.

- Der er der så én af vores elever, der har gjort. Han fik en negativ test og kom tilbage på skolen. Desværre var hans familie coronasmittede, men uden at have symptomer. De vidste ikke selv, de var coronasmittede, og derfor vidste han det heller ikke, fortæller forstander Tania Dethlefsen.

quote Torsdag i sidste uge, gik han og en masse andre elever i sauna og brød retningslinjerne i saunaen for, hvor tætte, de må være

Tania Dethlefsen, forstander på Gerlev Idrætshøjskole

- Han kom tilbage i fire dag og integrerede sig med de andre elever. Men torsdag i sidste uge, gik han og en masse andre elever i sauna og brød retningslinjerne i saunaen for, hvor tætte de må være. Inde i den sauna er rigtig mange så blevet smittet, som er gået ind og ud, siger Tania Dethlefsen.

- Det afgørende er jo, at rigtig mange elever på tværs af familiegrupper har været tæt med hinanden på trods af, at de ikke måtte.

Artiklen fortsætter under billedet.

42 elever er konstateret smittet med coronavirus på Gerlev Idrætshøjskole, efter de har været sauna med én smittet elev.
42 elever er konstateret smittet med coronavirus på Gerlev Idrætshøjskole, efter de har været sauna med én smittet elev. Foto: Frederik Hagedorn - TV2 ØST

De fleste elever er sendt hjem

Ledelsen har nu bedt alle de elever, der har mulighed for det om at tage hjem og isolere sig. Det drejer sig om cirka 100 elever.

- Nu har vi 30 elever tilbage på skolen. 15 internationale elever, som vi har givet lov til at blive, og så har 15 danske elever, der har forskellige situationer, som har gjort, at de ikke har kunne tage hjem.

Læs også
Skolebestyrelse og lærere ønsker mere rengøring under coronavirus
Læs også
Skolebestyrelse og lærere ønsker mere rengøring under coronavirus

Ud af de 30 elever, der er tilbage på skolen, er fire smittede.

- Dem har vi så isoleret for sig selv væk fra de andre, siger forstander Tania Dethlefsen.

Styrelsen for Patientsikkerhed er til stede på skolen med deres mobile testenhed, som gennemfører anden testrunde i dag fredag og på søndag gennemfører de så en testrunde igen.

Indtil videre er der ingen smittede blandt de ansatte.


Nyhedsoverblik