Eleverne strømmer til landbrugsskolen

På Landbrugsskolen Sjælland i Høng oplever de rekordstor tilslutning. Landmandsfaget er blevet alment accepteret lyder det fra eleverne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Grisene øffer derudaf som hilsen til den studerende Sebastian Bjerre. Han læser til agra-økonom.

Det lyder muligvis som et sid-ned-og-læs-fag, men det praktiske er nødvendigt.

- man skal jo vende sig til dem hurtigt, siger Sebastian Bjerre om grisene.

Han er blot en af 200 elever, der udgør det seneste og højeste elevtal på Landbrugsskolen Sjælland, med rødder i Høng.

Fremgang skyldes det store udbud

Forstander Karl-Åge Poulsen tilskriver de mange muligheder, uddannelsesstedet giver, æren for elevfremgangen.

- Vi har mange forskellige retninger inden for landbrug, og det tiltrækker de unge. Jeg synes, det er en vigtig fremgang, for den viser at de unge mennesker ikke er bange for at tage til Udkantsdanmark for at engagere sig i og lære mere om det danske landbrug.

Sebastian genkender godt det forhøjede engagement for landbrug, der fylder skolen.

- Uddannelsestypen har vundet større accept. Folk er opmærksomme på, at det ikke bare er at passe grise, men at det også kræver viden for at kunne klare administrationen af et landbrug.


Nyhedsoverblik