Efterskoleelever i hele regionen har dagen igennem afstået sig fra at deltage i den ellers planlagte fjernundervisning. Strejken sker som en reaktion på, at det kun er efterskoleelever i visse dele af Jylland og på Bornholm, der ifølge gårsdagens genåbningsaftale får lov til at vende tilbage på mandag.
Det føles meningsløst at sidde hjemme, når vi kunne være på efterskole i en lukket boble, hvor alle har en negativ test
- Vi føler os overset, og vi kan ikke forstå, at folk fra eksempelvis Ishøj - hvor smitten er høj - må tage på efterskole i Jylland, når vi ikke må tage tilbage på vores efterskole, siger Astrid Mengel Drehn, der selv er fra Jyderup og går på Gørlev Idrætsefterskole i Kalundborg Kommune, hvor covid-19-statistikkerne aktuelt tæller samlet 11 tilfælde.
Astrid Mengel Drehn var derfor en af de cirka 80 elever fra Gørlev Idrætsefterskole, som valgte ikke at logge på til fjernundervisning her til morgen.
I stedet har hun brugt dagen på at skabe opmærksomhed på sin utilfredshed over ikke at måtte vende tilbage til efterskolen, hvor hun går i 10. klasse.
Det har hun blandt andet gjort ved at dele opslag på de sociale medier med hashtagget #efterskolernestrejker, og sammen med en af sine efterskolevenner har Astrid Mengel Drehn prøvet at gøre de ansvarlige politikere opmærksomme på efterskoleelevernes frustrationer.
Således har både undervisningsministeren, justitsministeren, statsministeren og sundhedsministeren fået brev fra de unge på Gørlev Idrætsefterskole.
Ikke nogen let beslutning
Idéen til skolestrejke udsprang ifølge Astrid Mengel Drehn fra en elev på en anden efterskole. TV2 Nyhederne kunne sent onsdag aften fortælle, at eleven Joachim Piil Asklund, der går i 10. klasse på Glamsdalens Idrætsefterskole, havde oprettet en begivenhed i Facebook-gruppen, Efterskoleelever tilbage på skolerne NU, hvor flere end 2.000 personer siden har svaret, at de deltager i strejken.
Men for Astrid Mengel Drehn var det ikke nogen enkel beslutning at springe på barrikaderne mod regeringens beslutninger.
- Der var stor debat i Facebook-gruppen for vores årgang om, hvor meget vi kunne ændre ved at strejke. Og der var uenighed mellem eleverne, om det var det værd. Jeg var også i tvivl, for jeg vil ikke boykotte min skole, som gør virkelig meget for at holde fællesskabet oppe – men det er ikke det samme, når man sidder hjemme, siger hun og tilføjer:
- Og det kan også klinge lidt hult, at vi strejker for at komme tilbage på vores efterskoler, når nu skolestrejker tidligere har været brugt i kampen for klimaet. Men lige nu føles det vigtigt for os at komme tilbage. Det er hårdt.
Jeg kan sagtens forstå eleverne. De føler den samme afmægtighed, som vi nok er mange, der føler i øjeblikket
Astrid Mengel Drehn anerkender også dem, der synes, eleverne i deres kamp er egoistiske midt i en global epidemi. Selv er hun dog fuldstændig klar på at holde sig på skolen og lade sig teste om nødvendigt hver eneste dag.
- Det føles meningsløst at sidde hjemme, når vi kunne være på efterskole i en lukket boble, hvor alle har en negativ test, siger 10-klasse eleven, der samtidig understreger, at Gørlev Idrætsefterskole har holdt corona-virusset på afstand i hele efteråret, hvor smitten bredte sig i det øvrige samfund.
Stolt forstander
Forstander for Gørlev Idrætsefterskole, Niels Skak Jensen, har stor forståelse for elevernes opråb.
- Jeg kan sagtens forstå eleverne. De føler den samme afmægtighed, som vi nok er mange, der føler i øjeblikket, siger Niels Skak Jensen, der kan fortælle, at det er cirka halvdelen af skolens 164 elever, der er udeblevet fra undervisningen.
Det skal ses i lyset af, at eleverne ellers har været meget disciplinerede gennem hele forløbet med fjernundervisning, lader fortanderen forstå:
- Imponerende disciplinerede, vil jeg sige – men i dag er halvdelen så ikke mødt op. Det har vi som skole valgt ikke at gøre yderligere ved, end at vi passer vores arbejde og laver skole for dem, der er tilbage.
Det er ikke første gang, at eleverne på Gørlev Idrætsefterskole forsøger at gøre opmærksom på deres afsavn til skolen. Senest har skolens musiklinje lavet en musikvideo, som er set mere end 100.000 gange på internettet.
- Det var også en måde at agere på, siger forstanderen og tilføjer om dagens aktion:
- Jeg er stolt af dem – at de tør at gøre det – fordi det er også et spørgsmål om, at vi på efterskolerne har et hovedsigte mod livsoplysning, folkeoplysning og demokratisk dannelse, og det er et eller andet sted demokratisk dannelse at forholde sig til de beslutninger, der bliver truffet og vise sin uenighed i dag, og så i morgen klapper man hælene sammen igen og marcherer videre, til vi får en genåbning.
Der er også langt fra enighed blandt landets eksperter om, hvorvidt efterskolerne kan åbne igen.
For fire dage siden sagde professor i Klinisk Mikrobiologi ved Københavns Universitet Hans Jørn Kolmos til TV2 ØST, at det "nuværende smittetryk" ikke er uforeneligt med, at efterskolerne kunne komme med i den dengang fremtidige genåbningsplan:
- Hvis man kan være sikker på, at dem, som kommer tilbage på efterskolen, er negative, når de kommer ind og bliver testet med jævne mellemrum og lader være med at hænge ud med andre rundt omkring, det kunne man godt forestille sig (kunne føre til en genåbning, red.), sagde professoren.
Men sådan blev aftalen ikke. Det er kun efterskolerne i Nord- og Vestjylland samt på Bornholm, der fra på mandag må genåbne med fuldt fremmøde.
Derudover har regeringen i sin aftale med SF og Enhedslisten skrevet, at der skal ses på muligheden for, at efterskoler med yderligere smitteforebyggende foranstaltninger kan åbnes i hele landet fra og med 15. marts, hvis smitteudviklingen tillader det.