Efter ulykke på klatrebane: Kvinde får varige mén

28-årige Marie-Louise Frederiksen, der faldt 16 meter fra den “sorte” bane “Extreme” på Kragerup Gods i weekenden, vil få varige smerter efter ulykken.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lægerne har allerede meddelt den 28-årige kvinde og hendes familie, at hun med sikkerhed kommer til at få varige smerter efter en ulykke på Kragerup Go Highs klatrebane “Extreme.” 

I lørdags faldt 28-årige Marie-Louise Frederiksen 16 meter fra den “sorte” bane “Extreme” på Kragerup Gods.

Læs også
Marie-Louise faldt ned fra 16 meter høj klatrebane: - Det må bare ikke kunne ske
Læs også
Marie-Louise faldt ned fra 16 meter høj klatrebane: - Det må bare ikke kunne ske

Hun er nu blevet opereret én gang, og hun står til at skulle opereres igen.

- Hun har ondt, selvom hun er på smertestillende. Foden mangler stadig at blive opereret, den kan de først gøre noget ved, når hævelsen har lagt sig, siger hendes far, Kim Frederiksen, til TV2 ØST. 

Marie-Louise Frederiksen fik alvorlige kvæstelser, efter sit fald fra den 16-meter høje platform. Blandt andet brækkede hun bækkenet og flere ryghvirvler,  

Foden er brækket to steder over ni led

Lægerne regner med, at Marie-Louise Frederiksen får førligheden igen, men de har allerede forberedt familien på, at hun kommer til at leve med mén. 

- To steder i foden er brækket over ni led, og der har lægerne sagt, at det er normalt, at man udvikler gigt efterfølgende. Lægerne har sagt, at hun kommer til at få smerter på sigt, siger Kim Frederiksen. 

Læs også
Kvinde opereres - faldt fra 16 meter høj klatrebane
Læs også
Kvinde opereres - faldt fra 16 meter høj klatrebane

Marie-Louise Frederiksen er stadig i behandling på Odense Universitetshospital og har derfor endnu ikke talt med Midt- og Vestsjællands Politi, der undersøger ulykken. 

Ulykken skete på Go High Extreme, som er en 16 meter høj platform, man kravler op på ad en rebstige. Herfra er man i frit fald de første tre meter, hvorefter man gribes af den snor, man er hægtet fast til.

Kragerup Gods oplyser på hjemmesiden, at man fra "Go High Extreme" springer fra 16 meters højde.
Kragerup Gods oplyser på hjemmesiden, at man fra "Go High Extreme" springer fra 16 meters højde. Foto: Kragerup.dk

Ingen ved hvorfor det skete

Det er stadig uvist, hvordan ulykken opstod. Klatrebanens personale mener ikke, der har været tale om slidtage på udstyr.

Servicevirksomheden Force Technology oplyser til TV2 ØST, at de har besøgt Kragerup Go High onsdag for at undersøge forlystelsen. 

 

Ifølge klatrebanens personale er der ikke skader eller slidtage at se på parkens udstyr.

- Vi har kigget på udstyret. Karabinerne er, som det skal være. Selen er, som den skal være. Der er ikke noget slid nogen steder, fortalte klatreinstruktør Mille Rabien til TV2 ØST i weekenden.

Det er første gang i de 11 år, parken har eksisteret, at der er en alvorlig ulykke i forbindelse med klatrebanen på godset, og direktøren er meget påvirket af situationen.  

- Det rører os rigtig meget. Ikke bare personalet her i aktivitetsparken, men også vores godsejer og alt personalet her på godset, og vi ser nu på vores procedurer. Samtidig er den indtil videre blevet lukket (forlystelsen Extreme, red.), fortalte hotelchef på Kragerup Gods, Dennis Dahl umiddelbart efter ulykken.  


Nyhedsoverblik