Dusør på 75.000 kroner

Der er nu 75.000 kroner i dusør til den, der kan hjælpe politiet med at finde frem til gerningsmanden eller gerningsmændene bag den bølge af hærværk, der har plaget Kalundborg de seneste par år.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kalundborgegnens Erhvervsråd har lagt 25.000 kroner oven i dusøren udlovet i forbindelse med værket, der i flere omgange har ramt biler tilhørende kommunen. Det fortæller Kalundborg Folkeblad i dag.

Kalundborg Kommunen har allerede udlovet 50.000 i dusør.

I sidste weekend blev 35 biler fra hjemmeplejen udsat for hærværk. Dæk blev flænset op, og der blev hældt syre ud over bilerne.

Politiet har fået flere henvendelser, men ordensmagten mangler stadig et gennembrud i sagen.

 

 


Nyhedsoverblik