¨

Drillende vejrfænomen på spil flere steder: - Vi står faktisk på havbunden lige nu

Også vandstandene i Holbæk er lave.

Særligt Kalundborg Havn er ramt af lavvande. Ifølge en fritidsfisker fra Kalundborg er det noget af det mest ekstreme, han har set.

- Det er et drillende fænomen, der vender tilbage med mellemrum, siger fritidssejler Arne Friis Gotfredsen.

- Men det er adskillige år siden, jeg har set det.

Fænomenet er den lave vandstand, der har ramt flere områder i regionen. Og udsigten fra Kalundborg Havn, som Arne Friis Gotfredsen kan nyde i dag, er ganske usædvanlig, fortæller han.

- Det er noget af det mest ekstreme, jeg har set. Og jeg har kommet her siden 69, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet.

00:47

Foto: Jens Nielsen - TV-Kalundborg

Luk video

En kraftig østenvind kan være skyldneren 

Særligt Kalundborg Havn er hårdt ramt af ekstremt lavvande.

- Når det bliver så ekstremt, så er det noget, der påvirker den daglige gang her, siger Arne Friis Gotfredsen.

- Flere steder er der en slags stilstand.

Artiklen fortsætter under billedet.

  Foto: Jens Nielsen - TV-Kalundborg

  Foto: Jens Nielsen - TV-Kalundborg

- Vi står på havbunden

Også omkring Næstved er vandstanden lavere end normalt ved Dybsø Fjord, mens der i Avnø Fjord også meldes om en lav vandstand. Samtidig er vandstanden i Holbæk også lavere end normalt. Klokken 18 er vandstanden godt 70 centimeter lavere end normalt, viser DMI's måler. 

- Vi står faktisk på havbunden lige nu, lyder det fra Hans Jørgen Assertoft, der er havnefoged hos Korsør Lystbådehavn.

Vandstanden er så lav, at bådene ligger på havbunden.

- Der er normalt en bro herud til, men i dag kan vi gå tørskoet herud, fordi der er så lavt vand, siger Hans Jørgen Assertoft.

Foto: Morten Spuhr.

Foto: Morten Spuhr.

Opdatering

  • 29. nov 2018 kl. 18:06 Opdateret med citater fra havnefogeden fra Korsør Lystbådehavn.

 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App