Døde fisk på stranden

Beredskabet i Kalundborg måtte fredag ud og se til flere hundrede døde fisk

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

De mellem tre og syv centimeter lange fisk  lå i hundredevis på stranden ved Svallerup.  Ifølge Gert Jørgensen fra beredskabet i Kalundborg, var det ferskvandsfisk, der derfor ikke kunne klare saltvandet. Men hvordan fiskene er endt der, er det ikke til at sige noget om.

Fiskene fik ikke lov til at ligge længe på stranden. For de lokale måger tog hurtigt for sig af retterne.