DMI om usædvanligt fænomen: Derfor er der lavvande i hele landet

Særligt Kalundborg er ramt af lave vandstande. Og det er ganske usædvanligt, at hele landet på én gang er ramt af lave vandstande, oplyser DMI.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvor der burde være vand, er der nu en blottet havbund.

For vandstandene er over alt i Danmark meget lave. Og særligt i Kalundborg har man kunnet se både ligge på havbunden. Her har vandstanden været en meter under normal vandstand.

Og det er ifølge Jacob Waage, oceanograf ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), ret usædvanligt.

- Vi oplever år, hvor den ikke kommer ned under meter. I den her situation, oplever vi det i hele Danmark på en gang, og det er temmelig usædvanligt, siger Jacob Waage.

En vind fra syd 

Ifølge DMI skyldes den lave vandstand, at der igennem længere tid har været en kraftig østenvind, som har givet lavvande i Østersøen.

vandstand_holbaek.jpg
Læs også
Drillende vejrfænomen på spil flere steder: - Vi står faktisk på havbunden lige nu
vandstand_holbaek.jpg
Læs også
Drillende vejrfænomen på spil flere steder: - Vi står faktisk på havbunden lige nu

Og prikken over i’et har altså været den søndenvind, som der har været i dag.

- Det har været meget roligt i lang tid, men så får vi kraftig blæst fra syd, måske en lille strejf fra øst. Vi har ikke haft storm, men det har alligevel blæst en del. Derfor er lige præcist den her situation, hvor man har lavvande i hele landet, ikke ret almindelig, siger Jacob Waage.

Et kortvarigt fænomen

Jacob Waage fortæller samtidig, at fænomenet ikke varer hele dagen.

- Det er ikke noget langvarigt fænomen det her, siger han.

jn4.jpg
Læs også
Ekstremt lavvande i store dele af regionen: - Jeg har aldrig set noget lignende
jn4.jpg
Læs også
Ekstremt lavvande i store dele af regionen: - Jeg har aldrig set noget lignende

Derfor vil vandstandene de fleste steder blive normaliseret i løbet af aftenen. Omvendt vil både Roskilde og Holbæk fjord blive ramt af de laveste vandstande i aften først, lyder det fra Jacob Waage.

Her kan man se, hvor lave vandstandene var klokken 13.38. 
Her kan man se, hvor lave vandstandene var klokken 13.38.  Foto: DMI

Nyhedsoverblik