De unge vil være landmænd igen

Et af de steder, hvor de unge strømmer til er på Landbrugsskolen Sjællland i Høng. Her har de 40 procent flere elever i år.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Eleverne har første lektion i svinestalden på landbrugsskolen i Høng. Selvom lugten i stalden kan være slem, så står de unge i kø for at blive landmænd.

- Jeg var startet på gymnasiet, men tre år med bøger var ikke noget for mig. I den her uddannelse kommer man i praktik, siger Frederik Olsen.

Eleverne på langbrugsskolen i Høng er langt fra de eneste, der vil være landmænd.

I 2008 var antallet af elever på landsplan 686. Det tal steg i 2009 til 846 elever, og i 2010 nåede uddannelsen op på 990 elever.

Ifølge landbrugsskolens forstander så tiltrækker faget de unge, fordi de ikke uddanner sig til arbejdsløshed.

- Selvom der er krise, så er der stadig nogle grise, som skal passes. Der er også stadig nogle marker, som skal dyrkes. Det vil sige, at der stadig er behov for nogle elever. Jeg synes landmændene tager godt imod dem. Der er mange der får job, siger Karl-Åge Homshøj Poulsen, der er forstander på Landbrugsskolen i Høng.

Men det er ikke alle eleverne, der har interesse for svinestalden.

- Stalden siger mig ikke så meget. Maskinerne kan jeg godt lide, og det at gå ude hele tiden. Det kan jeg godt lide, siger Martin Hjaltelin.

Der er mange muligheder i landbrugserhvervet.

- Landbruget er et alsidigt job. Du ved aldrig, hvad du står op til om morgen. Du bliver udfordret både på skrivebordet, men også ude og bruge dine hænder, siger Mads Jensen.

Når eleverne har færdiggjort uddannelsen er målet klart.

- Fremtidsudsigterne er måske ikke de bedste, men vi gør det ikke for pengene skyld, men fordi vi har lyst til det. Men drømmen er da klart at få sin egen gård, siger Mads Jensen.


Nyhedsoverblik