Danmarks bedste naturfotos er fundet – se dem her

Nu er vinderne af dette års udgave af Den Danske Naturfonds fotokonkurrence fundet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der blev sendt 990 fotos ind til konkurrencen om ’Danmarks bedste naturfoto’, og nu er den overordnede vinder fundet og ligeså vinderne af underkategorierne.

Det skriver Statens Naturhistoriske Museum i en pressemeddelelse.

- Naturfonden vil med fotokonkurrencen sætte fokus på, hvor stor mangfoldigheden i den vilde danske natur faktisk er. Og de mange smukke og dramatiske billeder, som fotograferne har sendt ind til konkurrencen, er et vidnesbyrd om, at Danmark er fyldt med fantastiske skabninger. Så vi er kommet smukt i mål med at vise den skat, vi alle skal være med til at passe på, siger Bengt Holst, formand for Den Danske Naturfond.

Vinderbilledet som ’Danmarks bedste naturfoto’ blev et foto af en stor kronhjortbuk, der i silende regn brøler sine lunger ud over sletten i Dyrehaven.

Emil Poulsen blev med billedet 'Singing in the rain, der er taget i Dyrehaven, Jægersborg, den overordnet vinder af årets konkurrence og kategorivinder af 'Arter'.
Emil Poulsen blev med billedet 'Singing in the rain, der er taget i Dyrehaven, Jægersborg, den overordnet vinder af årets konkurrence og kategorivinder af 'Arter'.

Konkurrencen har i alt fire forskellige kategorier: Arter, Landskaber, Den Kreative og Unge Fotografer.

- Vi er vant til at se flotte billeder af den fantastiske natur ude i den store verden. Men vi har også en smuk natur med masser af spændende arter herhjemme, som det er vigtigt at formidle og passe på. Og det er lige præcis, hvad Den Danske Naturfond sætter fokus på med denne fotokonkurrence om det vilde Danmark, fortæller zoolog Mogens Trolle, Statens Naturhistoriske Museum.

Kategorivinder Den Kreative:

  • Steffen Faisst med billedet Spor i himlen. Lokalitet Sydsiden af Tissø, Sjælland.
Den kreative_Tissø

Kategorivinder Landskaber:

  • Tommy Hjortkær Hansen med billedet Blæs mig i gang. Lokalitet: Spidsbjerg Strand syd for Thorsminde.
Landskaber_foto

Kategorivinder Unge Fotografer

  • Mikkel Thorngreen, 17 år (lokalitet ukendt).
Unge fotografer_fotokonkurrence

Både vinderbilleder og finalister fra konkurrencen kan opleves på Zoologisk Museum fra den 5. juli til den 28. august. Konkurrencen er en del af samarbejdet mellem Naturfonden og Statens Naturhistoriske Museum.