Coronamitte på plejehjem - beboere og personale i isolation

Én medarbejder og to beboere på Plejecenter Jernholtparken i Kalundborg Kommune er konstateret smittet. Ingen udviser symptomer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er konstateret coronasmitte på Plejecenter Jernholtparken i Kalundborg.

Det oplyser kommunikationsmedarbejder i Kalundborg Kommune Mads Damkjær over for TV2 ØST.

- Jeg kan bekræfte, at der er tale om én smittet medarbejder og to smittede beboere.

Den smittede medarbejder er sendt hjem i isolation, mens de to smittede beboere er isoleret på plejehjemmet. Beboerne har ikke udvist symptomer på sygdommen.

Begrænset adgang 

Plejehjemmets smittede medarbejder blev sendt hjem i isolation i torsdags, siden er det resterende personale og beboere blevet testet negative for coronavirus. 

Den smittede medarbejder og de to smittede beboere skal isoleres i syv dage.

Mads Damkjær oplyser desuden, at der indføres begrænset adgang til plejehjemmet. Det betyder, at hver beboer må få besøg fra én pårørende. 


Nyhedsoverblik