Chikane mod dansk-arabisk kultur-forening

Den Kulturelle Forening i Kalundborg - der arbejder på at skabe forståelse mellem dansk og arabisk kultur- blev i weekenden udsat for fremmedfjendsk chikane.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Klistermærker mod integration

Den Kulturelle Forening på Klosterparkvej i Kalundborg blev i weekenden overklistret med fremmedfjendske klistermærker fra den nationalistiske organisation 'Vederfølner'

Det var Mustapha Badr, der ifølge nordvestnyt.dk  slog alarm søndag. Han kom for at åbne klublokalerne for kvarterets børn og unge og da han så mærkerne ringede han straks til foreningens formand og opfordrede ham til at holde de unge væk, indtil mærkerne var blevet fjernet.

Arbejder for integration

- Vi har brugt megen energi på at skabe et sted, hvor alle kan være, etnisk danske og personer med anden etnisk baggrund.

Vi har unge, der bruger rigtig mange timer hver uge på at lave aktiviteter og på andre måder være med til, at børnene oplever en tryg og god opvækst, og så skal de mø­des af klistermærker, der fortæller dem, at de er uønskede. Det er ikke rimeligt, siger han til dagbladet Nordvestnyt.

Den nationalistiske organisation Vederfølner mener ikke det er nogle af deres medlemmer, der har sat klistermærkerne op.

- Jeg opfatter det som en protestaktion med en moské, men det er ikke noget, der er koordineret med os, så den må stå for egen regning, siger Vederfølners formand, Lars Larsen.

Sker igen og igen

Det er ikke første gang, foreningen oplever at blive chikaneret.

Et af de værste tilfælde, som Mustapha Badr husker, er for omkring tre år siden, hvor nogen efterlod et svinehoved foran døren til Den Kulturelle Forening.


Nyhedsoverblik