Cathrine og Michelle er to af Danmarks største velfærdstalenter

To unge SOSU-medarbejdere blev mandag hyldet på Kalundborg Rådhus for at være blandt Danmarks største velfærdstalenter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Roserne væltede ned over to unge SOSU-medarbejdere fra Kalundborg Kommune mandag eftermiddag.

quote Jeg synes, det er så fantastisk, at vi har to som jer her i Kalundborg Kommune

Peter Jacobsen (DF), viceborgmester i Kalundborg Kommune

På Kalundborg Rådhus blev Cathrine Graves Schackinger og Michelle Blom Jørgensen nemlig hyldet for deres stærke faglighed og særlige indsats i den danske velfærd.

- Jeg synes, det er så fantastisk, at vi har to som jer her i Kalundborg Kommune. Vi håber jo på, at I kunne blive rollemodeller for nogle af jeres kolleger. For det er jo lige præcis sådan nogle som jer, der gør en forskel, sagde Peter Jacobsen (DF), viceborgmester i Kalundborg Kommune, inden de to piger blev hædret med blomster og klapsalver.

Cathrine Graves Schackinger er uddannet social- og sundhedshjælper, mens Michelle Blom Jørgensen er social- og sundhedsassistent i Kalundborg kommune og begge udkørende. 

Artiklen fortsætter efter billedet.

Peter Jacobsen (DF), viceborgmester samt formand for Ældre- og Sundhedsudvalget i Kalundborg Kommune overrækker her kvinderne deres hæders-buketter.
Peter Jacobsen (DF), viceborgmester samt formand for Ældre- og Sundhedsudvalget i Kalundborg Kommune overrækker her kvinderne deres hæders-buketter. Foto: Jens Nielsen - TV-Kalundborg

Hvert år udnævner Pensionsselskabet PenSam og FOA Ungdom 100 særligt dygtige medarbejdere under 35 år til velfærdstalenter. Det er blandt disse 100 talenter, at Cathrine Graves Schackinger og Michelle Blom Jørgensen nu befinder sig.

quote Man bliver lidt rørt. Det der med at vide, at man gør tingene godt, det synes jeg er rart

Cathrine Graves Schackinger

- Vi er selvfølgelig utroligt stolte af, at vi har to medarbejdere, som er udtaget blandt 100 i hele Danmark, som kommer fra denne her hjemmeplejegruppe, siger Lea Valentin Holm, teamleder, IP Nord, Kalundborg Kommune.

Læs også
Velfærdstalent:
Social- og sundhedsassistent hædret for sit arbejde
Læs også
Velfærdstalent:
Social- og sundhedsassistent hædret for sit arbejde

Det er teamlederne på afdelingen, der har indstillet de to medarbejdere for deres ekstraordinære arbejdsindsats.

- Cathrine er nomineret, fordi hun er et empatisk og varmt menneske. Michelle er trods sin meget unge alder super objektiv, empatisk og omsorgsfuld, læser Lea Valentin Holm op fra indstillingen.

Stor overraskelse

Indstillingen til Danmarks største velfærdstalenter kom som en stor overraskelse for både Cathrine Graves Schackinger og Michelle Blom Jørgensen.

- Jeg var lidt i chok til at starte med, men det er fordi, alting går så stærkt i dagligdagen. Så man når ikke at rose hinanden og det gode arbejde, man gør herude i marken, som vi kalder det. Så det er da fedt at blive anerkendt for ens arbejde, siger Michelle Blom Jørgensen.

- Man bliver lidt rørt. Det der med at vide, at man gør tingene godt, det synes jeg er rart, siger Cathrine Graves Schackinger.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Teamleder Louise Grundtvig Ibsen holder tale for de to talenter.
Teamleder Louise Grundtvig Ibsen holder tale for de to talenter. Foto: Jens Nielsen - TV-Kalundborg

Branche i modvind

Kåringen kommer på et tidspunkt, hvor plejen af ældre borgere endnu engang er til debat.

quote Hvis man ikke har empati og kan yde det, der skal til, ude hos de ældre borgere, der er så svage, så skal man ikke være sådan et sted

Michelle Blom Jørgensen

Senest udkom TV2-dokumentaren "Plejehjemmene bag facaden", der afslørede omfattende plejesvigt på to danske plejehjem.

hygiejne_plejehjem_1.jpg
Læs også
Kommuner opruster coronaberedskab - indfører særlige regler i hjemmeplejen
hygiejne_plejehjem_1.jpg
Læs også
Kommuner opruster coronaberedskab - indfører særlige regler i hjemmeplejen

Hverken Michelle Blom Jørgensen eller Cathrine Graves Schackinger har dog haft lyst til at se dokumentaren.

 - Jeg har set nogle små klip på Facebook, og det var nok. Jeg bliver gal, siger Cathrine Graves Schackinger.

-  Hvis man ikke har empati og kan yde det, der skal til, ude hos de ældre borgere, der er så svage, så skal man ikke være sådan et sted, siger Michelle Blom Jørgensen. 

Det er tredje år i træk at PenSam og FOA Ungdom hylder 100 unge velfærdstalenter. Michelle Blom Jørgensen og Cathrine Graves Schackinger skulle egentlig have været fejret på Christiansborg, men arrangementet blev aflyst på grund af corona. I stedet blev de unge talenter derfor hyldet på Kalundborg Rådhus.


Nyhedsoverblik