Byen stank af rådne æg: Politiet stopper efterforskning af biogasanlæg

Politiet indstiller efterforskningen af biogasanlæg, efter Kalundborg Kommune har trukket anmeldelse af virksomheden tilbage.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Midt- og Vestsjællands Politi har indstillet efterforskningen af Kalundborg Bioenergis manglende overholdelse af kommunens miljøgodkendelse.

Det skriver Kalundborg Bioenergi i en pressemeddelelse.

Ifølge virksomheden sker afslutningen af efterforskningen, efter Kalundborg Kommune har trukket deres anmeldelse tilbage.

quote Vi vil fortsat holde meget øje med det, og som sagt, så har vi også kun sat anmeldelsen i bero

Jakob Beck Jensen (V), formand, teknik- og miljøudvalget, Kalundborg Kommune

Jakob Beck Jensen (V), der er formand for teknik- og miljøudvalget i Kalundborg Kommune, bekræfter, at kommunen har sat anmeldelsen af Kalundborg Bioenergi i bero.  

Virksomheden blev meldt til politiet, fordi kommunen ikke mente, biogasanlægget overholdt deres miljøtilladelse.

Jakob Beck Jensen har tidligere fortalt til TV2 ØST, at der i miljøtilladelsen står, at der ikke må være lugtgener fra anlægget. Så da kommunen fik klager fra naboerne om en grim lugt fra anlægget, besluttede man i teknik- og miljøudvalget at melde firmaet til politiet.

Sagen er sat i bero

Siden politianmeldelsen i april i år, er lugtgenerne dog blevet mindsket betydeligt.

Derfor besluttede teknik- og miljøudvalget på et møde i november at sætte politianmeldelsen i bero. Det skete på baggrund af et besøg hos Kalundborg Bioenergi.

Kalundborg Bioenergi
Læs også
Stinker af rådne æg:
Kommune har meldt biogasanlæg til politiet
Kalundborg Bioenergi
Læs også
Stinker af rådne æg:
Kommune har meldt biogasanlæg til politiet

- De har investeret et stort millionbeløb for at løse de her lugtproblemer, og det har de gjort igennem det sidste år, fortæller Jacob Beck Jensen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Jakob Beck Jensen (V), formand for teknik- og miljøudvalget i Kalundborg Kommune
Jakob Beck Jensen (V), formand for teknik- og miljøudvalget i Kalundborg Kommune Foto: Line Strand - TV ØST

Han fortæller, at arbejdet for at mindste lugtgenerne kan mærkes på antallet af klager fra naboerne.

- Inden for det sidste halve år, der har der været meget begrænsede klager fra naboerne, og især inden for de sidste tre måneder har der stort set ikke været nogen klager, siger udvalgsformanden.

Han understreger, at kommunen fortsat er meget opmærksom på lugtgener fra Kalundborg Bioenergi.

Biogasanlæg
Læs også
Biogasanlæg har brugt millioner på at mindske lugt af rådne æg
Biogasanlæg
Læs også
Biogasanlæg har brugt millioner på at mindske lugt af rådne æg

- Vi vil fortsat holde meget øje med det, og som sagt, så har vi også kun sat anmeldelsen i bero, så vi er klar til at trække det kort igen, hvis ikke den positive udvikling fortsætter, siger Jakob Beck Jensen.

Kalundborg Bioenergi producerer årligt Co2-neutral biogas svarende til energiforbruget for 5.000 til 6.000 lokale husstande.


Nyhedsoverblik