Bro bliver revet ned

Banedanmark er netop nu i gang med at rive en bro ned over jernbanen på Kåstrup Hovvej ved Kalundborg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Broen er ikke sikker at færdes på, faktisk er den så vakkelvorn, at den har været spærret de seneste to år. Broen har stået siden 1918, men nedrivningssjakket regner med at kunne fjerne den i løbet af blot 24 timer. Arbejdet gik for alvor i gang lørdag morgen, og Banedanmark regner med, at broen er pillet ned søndag morgen. Det sker for at genere togtrafikken mindst muligt.

Støj og støv
Banedanmark advarer om, at arbejdet vil medføre en del kørsel med arbejdskøretøjer på Stejlhøj, især når stumperne af den gamle bro skal væk. Der vil også forekomme støj og støv, når broen bliver brudt ned, men da den ligger relativt isoleret, forventer Banedanmark ikke nævneværdige gener for naboerne. [video:videonode:182976]


Nyhedsoverblik