Brevstemmer slår rekord

Kommunen rykker ud til borgerne i Kalundborg før kommunalvalget. Og det betaler sig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Rekordmange vælgere brevstemmer her i regionen. Og flere steder rykker kommunerne ud til borgerne i jagten på krydserne

Blandt andet i Kalundborg, som i disse dage slår egne rekorder. Seneste optælling fra kommunen viser nemlig, at 631 borgere allerede har afgivet deres brevstemme.  Ved sidste kommunalvalg for fire år siden var der kun 421 borgere, der havde gjort det.

-       Vi har rigtig travlt, der er rigtigt mange medarbejdere ude og samle stemmer, der har været nogle af sted hver dag og nogle dage flere hold, fortæller Susanne Petersen, der samler brevstemmer sammen i Kalundborg Kommune.

I dag gik hun fra hjem til hjem hos borgerne på Ældrecentret Enggården i Ubby udenfor Kalundborg, hvor flere af de ældre fik mulighed for at sætte deres kryds til kommunalvalget i eget hjem.

-       Vi gør det, fordi vi gerne vil have så mange som muligt stemmer. Og vi vil gerne have alle får stemt, selvom de måske ikke er så mobile, siger Susanne Petersen.

I 2009 var stemmeprocenten den laveste i 35 år. Men nu er antallet af brevstemmer på rekordkurs. Kommunerne har foreløbig modtaget dobbelt så mange som ved sidste kommunalvalg på samme tidspunkt.

I Kalundborg er tallet steget med 63 procentpoint. Og brevstemmerne fortsætter med at vælte ind.

-       Jamen det er udmærket, for jeg har jo svært ved at komme andre steder henog få det gjort, siger en af beboerne på Enggården, Henning Petersen.


Nyhedsoverblik