Børnehave smurt ind i lort: Det var så ulækkert

Dørhåndtag og vinduer var smurt ind i afføring, da personalet i går mødte ind i Børnehuset Møllevang i Kalundborg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Det var så ulækkert at komme til. Og meningsløst også.

Sådan siger pædagogisk leder af Børnehuset Møllevang i Kalundborg, Sabine Ethelberg om det syn, der onsdag morgen mødte hende og hendes personale.

Dørhåndtag, ruder og nøglehuller var blevet smut ind i afføring.

- Ved dørene i børnehaven var det samtlige døre og håndtag. Så det var umuligt at komme ind uden at få fat i det, fortæller lederen og fortsætter:

- Vi måtte jo sætte post it-sedler på, med ”pas på”.

quote Det må være nogen, der keder sig, som synes, nu skal der ske et eller andet.

Sabine Ethelberg, Pædagogisk leder, Børnehuset Møllevang

Leder: Det var menneskeafføring

Ved en af dørene ind til børnehaven havde gerningsmanden smidt de skovle, der var blevet brugt til at smøre afførringen ud med.

Institutionen fik tilkaldt Belfor Skadeservice, som har været og gøre rent.

Sabine Ethelberg fortæller, at det ifølge folkene fra Belfor var menneskeafføring, der var smurt ud over instituionen flere stder.

- Jeg synes jo bare, det er så meningsløst. Det må være nogen, der keder sig, som synes, nu skal der ske et eller andet, siger Sabine Ethelberg.

 

 


Nyhedsoverblik