Borgmester: Jeg har sovet lidt i timen

Nu får borgerne en indrømmelse fra borgmesteren i Kalundborg og ekstra busruter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kalundborgs borgmester Kaj Buch Jensen erkender, at han med egne ord har sovet lidt i timen. Indrømmelsen kommer efter, at mange borgere har klaget over forringede busforbindelser fra december. Det skriver Nordvestnyt. 

- Vi troede efter snak med Movia, at ændringerne i kommunen handlede om småjusteringer. Men sådan blev til jo åbenbart ikke. Så dem, der har været vidende om busændringerne, har nok sovet lidt i timen, heriblandt mig. Det er en klar fejl, og den erkender vi, siger Kaj Buch Jensen (S) til avisen.

Borgerne får ikke kun borgmesterens indrømmelse. De får også ekstra busser som erstatning. Det bliver to supplerende ruter til den busplan, der træder i kraft den 13. december. Der bliver en ekstra busrute mellem Ubby/Jerslev og Høng samt en busrute mellem Gørlev, Sæby og Ruds Vedby.


Nyhedsoverblik