Der er rift om sommerhusene i mange danske kommuner. Så meget rift, at mange borgere i steder forsøger at få helårsboliger godkendt som såkaldte "flexboliger". På den måde forsvinder bopælspligten nemlig, og derfor kan det, der før var en helårsbolig, nu også bruges som en slags sommerhus.
Men interessen har også en bagside. Den vender vi tilbage til.
Et af de steder, man oplever interessen for flexboliger, er i Kalundborg Kommune. Den vestsjællandske kommune byder nemlig på mange kilometer attraktiv kyststrækning og rigelige mængder smuk natur. Fra 2019 til 2020 er antallet af henvendelser til Kalundborg Kommune om tilladelse til flexbolig steget fra 80 til 146 henvendelser.
Ifølge en lokal ejendomsmægler er det især coronakrisen, der har øget interessen for netop flexboliger.
Der skal være en måde at leve sit liv på, som er et lille landsbysamfund, hvor vi kommer hinanden ved
- Der er flere og flere, der søger sommerhuse. Det har vi kunnet se på sommerhussalget. Det boomer i hele landet. Det gør også, at udbuddet er mindre. Når udbuddet er mindre, kigger man sig lidt rundt efter alternativer, og der er flexboligen en god mulighed for at få et sted på landet, siger Steen Huusom, der er ejendomsmægler og daglig leder af Nybolig i Kalundborg.
Hvad er en flexbolig?
En flexbolig er en helårsbolig uden bopælspligt. Du kan bruge en flexbolig hele året rundt som sommerhus, fritidsbolig eller et ekstra hjem. Du vælger selv.
Når en helårsbolig er registreret som flexbolig, er der ingen bopælspligt, og der er derfor ingen lovmæssig begrænsning på, hvor meget du må anvende huset i løbet af året. Du kan også flytte permanent ind i huset og bruge det som helårsbolig, hvis du skulle få lyst til det.
Med en flexbolig er man ikke bundet af bopælspligt, og man kan derfor have fast adresse et andet sted. Det betyder, at boligen kan bruges som en slags sommerhus.
Men ikke alle jubler over udviklingen. I Ulstrup på Røsnæs er den lokale Udviklings- og Beboerforening kede af de mange flexboliger, som byen har været vidne til det seneste år.
- Vi vil kæmpe mod, at hele Røsnæs bliver gjort til et sommerhusområde, som bliver en spøgelsesby i store dele af året, siger Trine Fogh Lauridsen, formand for Røsnæs Udvikling- og Beboerforening.
Hun fortæller, at lokale borgere i Ulstrup er bekymrede for, at flexboligerne vil gå ud over sammenhængen i lokalsamfundet i takt med, at færre rent faktisk bor og har deres dagligdag i byen.
- Der skal være en måde at leve sit liv på, som er et lille landsbysamfund, hvor vi kommer hinanden ved, og hvor der er gode faciliteter for at udleve et aktivt familieliv – også mandag til fredag, siger hun til TV2 ØST.
Vi har skole, børnehave og forretninger. Derfor er det vigtigt, at der er beboere i de her byer hele året rundt.
Stop for flexboliger
Teknik og Miljøudvalget i Kalundborg Kommune har derfor valgt at sætte stop for flere tilladelser til flexboliger i Ulstrup.
- Vi kan se, efterspørgslen er blevet for stor derude. Der har været en bekymring i lokalområdet, at hele Ulstrup by skulle blive bygget om til en sommerhusby, og det ønsker vi ikke, siger Jakob Beck Jensen, formand for Teknik og Miljøudvalget i Kalundborg Kommune.
- Vi har skole, børnehave og forretninger. Der er en købmandsforretning i Ulstrup, og der vil man også gerne have kunder om vinteren. Derfor er det vigtigt, at der er beboere i de her byer hele året rundt.
Det er dog ikke alle i Ulstrup, der frygter udviklingen med flere flexboliger.
Knud Jespersen har boet i Ulstrup i 49 år, og han hilser flextilflytterne velkommen:
- Jeg synes, det er en gevinst for området i stedet for, at husene kommer til at stå tomme på et tidspunkt. Det er en gevinst. Tænk på de mennesker, der har råd til at give en del mere for de huse herude – de har også noget købekraft. Det kan ikke komme andet end vores brugs til gode, siger han.
Ifølge direktør i Boligøkonomisk Videnscenter, Curt Liliegreen, så er afskaffelse af flexbolig-ordninger da heller ikke den rette vej at gå. For selvom det forlyder, at mange har fået interesse for at bo på landet i kølvandet på corona, så går udviklingen mod, at der er færre købere til boligerne i landområderne.
Urbaniseringen fortsætter, og det vil de problemer, det skaber i landkommunerne også gøre
- Urbaniseringen (at folk flytter til storbyerne, red.) fortsætter, og det vil de problemer, det skaber i landkommunerne også gøre. Derfor har vi brug for ordninger som flexbolig. Vi har brug for en nedrivningspulje, og vi har brug for en helt ny måde at tænke landdistrikter på, siger han og understreger at langt fra alle byer ligger så naturskønt som tilfældet er med Ulstrup.
For selvom der tales om udflytning fra de store byer, så sker udflytningen primært til omegnskommuner i hovedstadsområdet – alt imens befolkningstilvæksten i København fortsætter med at stige. Københavns Kommune var igen i 2020 den kommune, der oplevede absolut største vækst som følge af fødselstal og tilflytning.
Samtidig stiger gennemsnitsalderen i provinsen, herunder også i de Vestsjællandske kommuner. Resultatet er, at der på den lange bane er færre til at købe de boliger, der sættes til salg.
- Flexbolig-ordningen og nedrivningspuljen er kun lappeløsninger på de problemer, vi står overfor. Mit bud er, at den her diskussion kommer til at tage til, når coronaen klinger af, siger Curt Liliegreen.
Også i Vordingborg har man indført regulering af flexboliger i visse områder. Her er man dog gået anderledes til værks, forklarer Michael Larsen (R), der er formand for Plan- og Teknikudvalget.
- I vores tre købstæder (Vordingborg, Stege og Præstø, red.) har man mulighed for at erhverve en flexbolig. Men hvis man søger om at få en flexbolig, er det en personlig tilladelse. Når ejendommen bliver solgt, så skal der søges igen, siger formanden.
I Vordingborg oplever man imidlertid ikke, at flexbolig-ordningen har nået et niveau, hvor det skaber bekymringer i lokalbefolkningen. Tværtimod ser man det som et værktøj til at fremme bosætningen i området, påpeger Michael Larsen:
- Vi oplever det som positivt, at en del af vores svært sælgelige huse på landet bliver solgt til flexbolig. Det har betydet, at dels sættes husene i stand, og dels har vi set en tendens til, at folk efter nogle år flytter ind i huset permanent.
I Vordingborg har man de seneste tre år modtaget henholdsvis 100 ansøgninger om flexboliger i 2018, 85 ansøgninger i 2019 og igen 100 i 2002. I 2021 er der indtil videre kommet 43 ansøgninger om at gøre boligen til en flexbolig.