Blæsevejret Helga passerer egentlig nord om vores område fredag formiddag. Men i formiddagstimerne kommer blæsevejret alligevel til at give mindre problemer i vores område.
Storebæltsbroen advarer mod blæsten, og vinden har allerede nu passeret 21 meter i sekundet på DMIs vindmåler ved Røsnæs Fyr. På Storebælt er der sidevind på op til 15 meter i sekundtet.
Vinden i vores område ventes at toppe i løbet af formiddagen, og DMI har ikke udsendt varsler i vores område. Værst ventes blæsevejret at blive i netop Nordvestsjælland, hvor Sjællands Odde og Røsnæs er særligt udsat.
I Vest- og Nordjylland har DMI udsendt varsel om voldsomt og farligt vejr, da blæsevejret her ventes at nå orkan-styrke.