To biler brændte i Kalundborg i nat

Der er mistanke om, at branden i de to biler kan være påsat, så derfor skal omstændighederne nu undersøges nærmere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flammerne stod højt op fra en Fiat på Klosterparkvej i Kalundborg i nat.

Bilen brød i brand, og flammerne spredte sig derefter til en bil, der stod parkeret ved siden af. Bilen, hvor branden opstod, brændte helt ned, og den anden bil kom heller ikke uskadt gennem branden.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi er der mistanke om, at branden kan være påsat, og derfor skal bilerne nu undersøges nærmere af en brandtekniker.

Det er den anden bilbrand i området ved Klosterparken i Kalundborg på en uge. Derudover brændte en aviscontainer i området også i løbet af ugen.

 

 


Nyhedsoverblik