Bilist flygter efter at have ramt cyklist - politiet søger vidner

Bilen standsede ikke efter en frontal påkørsel af en kvindelig cyklist i Mørkøv.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Midt- og Vestsjællands Politi søger vidner til en ulykke på Skamstrupvej i Mørkøv tirsdag klokken 11.50.

Her blev en 45-årig kvinde påkørt af en bilist, da hun kom cyklende på Skamstrupvej mod vest på cykelstien.

Personbilen, der kørte i retning imod cyklisten, kørte pludselig over i hendes side af vejen, hvor den påkørte hende frontalt ved lav hastighed. Cyklisten væltede og slog sig, men fik kun nogle skrammer.

Bilisten standsede ikke  

Efter uheldet kørte bilisten videre, og fortsatte sin kørsel ad Skamstrupvej i østlig retning. Cyklisten ringede selv 1-1-2 og fik hjælp frem til stedet. Det lykkedes ikke politiet at finde frem til den flygtede bilist.

afsprringpolitijpg
Læs også
Fandt kvæstet kvinde i fodgængerfelt - politiet er på bar bund
afsprringpolitijpg
Læs også
Fandt kvæstet kvinde i fodgængerfelt - politiet er på bar bund

Bilen, som ramte cyklisten, beskrives som en mindre mørk personbil med et registreringsnummer, som muligvis starter med CL. Bilen blev ført af en ældre mand.

Politiet efterforsker nu sagen for at finde frem til bilisten. Vidner, som har set uheldet, eller som har oplysninger om den mindre mørke personbil med en ældre mand bag rattet, kan kontakte politiet på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik