Arriva vil køre mellem Kalundborg og København

Udliciteringen af tog i Jylland har været en succes, som bør følges op af flere udbud, mener Arriva og Venstre.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lørdag er det 10 år siden, at Arriva brød DSB's monopol på statslig jernbanedrift i Danmark ved at sende de første tog ud på skinnerne i Midt- og Vestjylland. Selv om den første tid var kaotisk, så er der i dag enighed om, at monopolbruddet har været en succes.


 Derfor mener Arriva også, at det er på tide, at staten sender flere jernbanestrækninger i udbud.


 - Den samlede togdrift herhjemme er blevet bedre de sidste 10 år, fordi operatørerne er mere opmærksomme på, at man har tog til tiden og fokus på kunderne. Men udbudsagendaen er gået i stå, og det er synd, for der er mange steder, hvor vi kunne være interesserede i at køre, siger administrerende direktør Thomas Øster.


 Rigsrevisionen konkluderede sidste år, at staten har sparet over 300 millioner kroner i perioden 2003-2010 ved at udlicitere de jyske strækninger. Samtidig har man fået flere årlige togkilometer for pengene, ligesom pålideligheden, rettidigheden og kundetilfredsheden vurderes som tilfredsstillende.


 Og den succes bør følges op, mener Venstre, som støtter Arrivas ønske.


 - Vi vil gerne have bredt de positive erfaringer ud til andre steder i landet, siger trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen, som vil bede Folketingets transportudvalg arrangere en høring om emnet.


 Han peger på strækningerne Svendborg-Odense-Fredericia og København-Kalundborg samt jernbanedriften nord for Limfjorden som oplagte muligheder.


 Hos Arriva peger man også på de regionale skinner, men man vil lige så gerne ind på strækningerne på tværs af landet. Her har Thomas Øster et godt øje til København-Sønderborg og København-Esbjerg, som om få år vil være elektrificerede.


 - Der skal købes en masse eltog, hvis man skal udnytte banen optimalt, og vores interne beregninger siger, at det vil koste omkring fire milliarder kroner, mens man vil kunne drive det privat for et meget lille tilskud på under 50 millioner kroner om året, uden at staten skal købe nogle tog, argumenterer Arriva-direktøren.


 Kristian Pihl Lorentzen kalder regnestykket "uhyre interessant", men hos en af landets førende trafikforskere mødes ønskerne med skepsis.


 - Det giver ikke rigtig mening at udlicitere mere. Måske lokalt i eksempelvis Nordjylland, men ikke på hovedstrækningerne, siger Per Homann Jespersen, lektor ved RUC.


 - En af succeserne med udliciteringen af de jyske baner var, at man fik DSB til at stramme op, og den effekt får man ikke, hvis man udliciterer yderligere. En vigtig lære er også, at det er rigtig svært at lave udbudsmaterialet, blandt andet fordi man ikke kan trække på ekspertisen fra trafikselskaberne. Det gik galt i den første Arriva-kontrakt, og det gik rigtig galt i Øresundskontrakten, siger han.


Transportminister Henrik Dam Kristensen (S) vil ikke afvise, at udlicitering kan komme på tale, men han vil hellere arbejde for et bedre samarbejde mellem DSB og de øvrige togoperatører.


- Vi skal til at forhandle trafikkontrakter igen, og udlicitering er ikke en del af den agenda, vi har lige nu. Jeg vil gerne være med til at diskutere det, men min målsætning er et effektivt DSB, som ikke skal reduceres mest muligt, siger ministeren.


/ritzau/


Nyhedsoverblik