¨

And jager havvindmøller væk

Foto: TV ØST

Ved Røsnæs tyder alt på at hensynet til sortanden sejrer over målsætningen om flere havvindmøller

Sejerøbugten ud for Røsnæs er blevet udvalgt som et område, der er særligt egnet til at opstille en havvindmøllepark med kæmpe møller. Men sommerhusejerne og de fastboende er gået til kamp mod vindmøllerne, som de mener vil spolere området og den enestående udsigt. 

- Det ødelægger jo fuldstændig den unikke udsigt og ro, der er her, siger Leif Mikkelsen, der har sommerhus 50 meter fra strandkanten.  

I miljøredegørelsen for projektet er det dog kommet frem, at den såkaldte sortand er i området om vinteren mens den skifter fjerpragt. Den er ekstra sårbar i den periode, og derfor siger et EU-direktiv, at den er omfattet af særlige hensyn.  

Sejerøbugten er ellers udvalgt som et blandt seks områder i Danmark, der er særligt egnede til at huse en havvindmøllepark, og selvom det endnu ikke er afgjort, tyder det på, at sortandens tilstedeværelse gør, at folkene i området slipper for udsigten til havvindmøllerne, der efter planerne skulle være helt op højde til 220 meter høje og have et vingefang pål 190 meter.  

Planen siger, at møllerne skal ligge 4 km fra kysten, og dermed er frygten, at herlighedsværdien for området vil blive ringere, hvis havvindmøllerne kommer til området: 

- Det her kommer jo også til at betyde, at huspriserne i området vil falde. Det svarer jo til, at folk fra at have en naturudsigt, i stedet får udsigt til et industrianlæg, siger Flemming Christensen, der er en af de få helårsbeboere i området.  

Inden 23. september skal borgerne have afleveret deres indsigelser mod projektet.  

Et andet område som også er i spil til at blive valgt til at huse havvindmølleparken er smålandsfarvandet nord for Lolland.

02:58 Luk video

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App