Alice var indlagt med corona: - Jeg frygtede, at jeg ikke længere kunne danse

Alice Grønnegaard har været hårdt ramt af corona og frygtede, at det var slut med at danse. Men nu er hun tilbage på dansegulvet efter halvandet år.

Det er formiddag, og der er seniordans i Årby forsamlingshus, der ligger syv kilometer syd for Kalundborg. Glade stemmer fylder salen, instruktøren forklarer, hvilke trin, der skal trædes, og musikken går i gang.

På grund af corona har seniordans holdt pause i halvandet år. Men nu er alle tilbage, og det glæder Alice Grønnegaard, som har gået til seniordans i syv år. 

quote Jeg blev bange, og tankerne kørte rundt i hovedet

Alice Grønnegaard

- Jeg vil ikke undvære det her. Så længe jeg overhovedet kan, kommer jeg herop og danser, fortæller hun.

Alice Grønnegaard har været indlagt to gange med covid-19 og har haft mange senfølger, som hun stadig døjer med.
Alice Grønnegaard har været indlagt to gange med covid-19 og har haft mange senfølger, som hun stadig døjer med. Foto: Eva Højrup - TV2 ØST

Netop danseglæden var med til at holde humøret oppe på Alice Grønnegaard gennem en svær tid, der begyndte sidste efterår. I november blev hun nemlig smittet med corona, og hun blev så syg, at hun blev indlagt på Sjællands Universitetshospital i Køge.

Her mødte TV2 ØST hende under optagelserne til et indslag om Region Sjællands coronaberedskab, og hun fortalte om forløbet, da hun blev indlagt.

- Der kunne jeg ikke stå på mine ben, jeg kunne ikke gå, jeg kunne ingenting, og jeg var så træt, fortalte hun i november.

Under interviewet kom det frem, at Alice Grønnegaard er vild med at danse. Hun trænede sine lunger ved at puste i en såkaldt PEP-fløjte, der løsner slim i lungerne for at redde så meget som muligt af dem.

- Det gør jeg, så jeg kan komme til at danse igen. Jeg elsker at danse. Som det er nu, tror jeg ikke, at jeg kan danse, men det skulle jeg gerne efter jul, fortalte hun.

Seniordans er en blanding af traditionel dans, folkedans, squaredans og linedance. Alle danser med alle, så man behøver ikke komme som par.
Seniordans er en blanding af traditionel dans, folkedans, squaredans og linedance. Alle danser med alle, så man behøver ikke komme som par. Foto: Eva Højrup - TV2 ØST

Men det trak ud med at komme sig ovenpå coronaen.

Der var særligt en nat på sygehuset, som hun husker. Hun havde så svært ved at få luft, at personalet overvejede, om hun skulle overflyttes til en anden afdeling for at få mere ilt. Hun frygtede, at hun skulle i respirator.

- Der blev jeg bange, og tankerne kørte rundt i hovedet, fordi man har hørt så meget om dem, der ligger i respirator, og at de dør af det, men jeg slap, jeg fik lov at blive, hvor jeg var, fortæller Alice Grønnegaard.

Jeg orkede ikke mere

Efter to uger blev Alice Grønnegaard udskrevet. Men efter 10 dage blev hun indlagt igen, denne gang på Holbæk Sygehus, hvor hun var indlagt i en uge.

- Jeg har været træt af det. Når man er så træt, så tænker man "jeg orker ikke mere". Det er som om, det har taget mit mod på livet, at jeg var så træt. Efterhånden som jeg fik flere kræfter, var der ikke nogen problemer, men jeg var virkelig opgivende på et tidspunkt, også fordi mine børn boede så langt væk, fortæller hun.

Tiden var lang under nedlukningen i vinters. Alice fik tiden til at gå med at strikke og kreere lejlighedskort.
Tiden var lang under nedlukningen i vinters. Alice fik tiden til at gå med at strikke og kreere lejlighedskort. Foto: Stine Enslev Mørkeberg, Sjællands Universitetshospital

I dag møder vi hende i hendes lejlighed i Kalundborg forud for, at hun skal til seniordans. 

- Efter jeg blev udskrevet og kom hjem, var jeg træt hele tiden, og jeg havde svært ved at få luft. Der gik lang tid, før jeg var på dupperne igen. Vi var langt inde i februar, og jeg vil ikke sige, at jeg kedede mig, men tiden føltes lang, fortæller hun. 

Oveni et hårdt forløb med corona er Alice Grønnegaard ramt af Parkinson, og sygdommen kan muligvis have været med til at gøre forløbet hårdere.

- Nu har jeg det okay, men det har været længe om at komme, og der er stadig nogle senfølger, fortæller Alice Grønnegaard.

Drikkevandet har bismag

Senfølgerne består af træthed, smagssansen er stadig påvirket, så drikkevandet har en bismag, og så er der stadig åndedrætsbesvær, fordi der er kommet arvæv på lungerne.

- Mine lunger bliver aldrig, som de har været. Jeg føler, at jeg ikke kan trække vejret helt ned i maven, man bliver mere forpustet. Når jeg taler, kan man høre, at luften ikke er der. Det påvirker mig, og det gør mig tit i dårligt humør. Jeg bliver nemmere ked af det, end jeg gjorde før, fordi jeg ikke magter dét, jeg gerne vil, fortæller hun.

Det er de samme deltagere, der er kommet til seniordans gennem mange år. Her er det Kirsten Ryslav (tv.) og Aase Jakobsen, der danser sammen.
Det er de samme deltagere, der er kommet til seniordans gennem mange år. Her er det Kirsten Ryslav (tv.) og Aase Jakobsen, der danser sammen. Foto: Eva Højrup - TV2 ØST

Men der en ting, som Alice Grønnegaard vil finde overskud til, og det er at gå til dans. Hun har gået til dans, siden hun var barn, og da hun var yngre, og hendes mand stadig levede, gik hun til dans tre gange om ugen. De sidste syv år har hun gået til seniordans, og hun har glædet sig til at komme af sted igen:

- Jeg har jo ikke danset i halvandet år, så jeg har virkelig savnet min dans, men jeg var bange for, at jeg ikke kunne længere. Jeg gik derhjemme og dansede nogen gange med mig selv for at se, om jeg kunne bruge benene, for der er dage, hvor mine ben gør ondt, når jeg når til aften. Men så længe jeg kan, så gør jeg det, for jeg elsker at danse, siger hun.

Corona i Region Sjælland pr. 29. september