Ærgerligt nederlag til Svebølle

Svebølle fightede flot, men måtte alligevel se gæsterne fra Fremad Amager snuppe alle tre point

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efter det pinlige nederlag på 0-6 til Nykøbing FC skærtorsdag, leverede Svebølle en langt bedre indsats 2. påskedag, da Fremad Amager var på besøg i Nordvestsjælland.

I en noget rodet kamp var det dog gæsterne, der havde flest muligheder. Blandt andet brændte de et straffespark.

Svebølle havde ikke de store oplagte chancer, men alt tydede på et point til bundholdet i 2. division Øst.

Fem minutter før tid gik det dog galt for hjemmeholdet, da en kanonkugle af et langskud passerede målmand Yousuf Butt og gik i kassen.

Et ærgerligt nederlag på 0-1, der betyder, at Svebølle fortsat kun har seks point, og håbet om overlevelse bliver sværere og sværere at bevare.


Nyhedsoverblik