78-årig dement mand fundet igen – forsvandt fra plejehjem mandag aften

Den 78-årig mand, der mandag aften forlod et plejehjem i Gørlev, er fundet i god behold.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Natten igennem har Midt- og Vestsjællands Politi ledt efter en 78-årig mand, der mandag aften forlod et plejehjem i Gørlev syd for Kalundborg.

- Vi har ledt med patruljer og hunde, og vi har også haft en helikopter i luften, fortæller vagtchef Mads Haugaard til TV2 ØST.

Han blev fundet tirsdag morgen i god behold. 

Opdatering:
Artiklen er opdateret med oplysninger om, at den 78-årige mand er fundet i god behold.