50-årig mand overfaldet med lygte: Mand anholdt

En 43-årig mand er anholdt, efter han med en kammerat stod bag et overfald på en 50-årig mand i Mørkøv lørdag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 50-årig mand slap med en flænge i hovedet, da han lørdag blev tævet med en stavlygte i sit hjem i Mørkøv i Vestsjælland.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Forinden var to mænd mødt op i den 50-åriges hjem, da der angiveligt har været trusler mændene imellem.

- Da de to mænd kommer hen til mandens hjem, så opstår der tumult, og en af mændene griber en stavlygte i hjemmet, som de bruger til at slå ham med. Han er efterfølgende blevet behandlet på skadestuen, men er heldigvis ikke kommet alvorligt til skade, siger vagtchef Martin Hockerup til TV ØST.

Kort efter kommer politiet til stedet, hvor de anholder en 43-årig mand. En anden mand flygter fra stedet.

Ingen af mændene er kendt af politiet i forvejen.


Nyhedsoverblik