400 børn sveder julemaden af til stort håndboldstævne

Igen i år var der fuld drøn på ved det årlige håndboldstævne Kids Cup i hallen ved Rørby Skole øst for Kalundborg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efter den tunge julemad og masser af søde sager bliver der i disse dage brændt nogle kalorier af ved Kids Cup i Rørby øst for Kalundborg.

38 hold og i alt 400 børn i alderen 9 til 14 år dystede mod hinanden, og der blev ikke lagt fingre imellem i tacklingerne.

Mikkel Holst på 10 år blødte fra læben efter han og resten af Raklev-holdet havde spillet sig i finalen, men smerten gjorde ham ikke noget.

- Vi vandt, og det er sygt fedt, og så mærker man ikke noget, når man lige har vundet, siger han.

quote At se hvordan ungerne vokser, når deres navn bliver råbt op. Det er det hele værd

Brian Jørgensen, frivillig 

Turneringen vokser

Der er gjort meget for at få den rigtige stemning i hallen med både musik, lysshow og en halspeaker, der præsenterer hvert enkel spiller, der løber på banen.

- At se hvordan ungerne vokser, når deres navn bliver råbt op. Det er det hele værd, siger Brian Jørgensen, der som frivillig har været med, siden det første stævne blev holdt for 8 år siden.

Dengang var der kun 8 hold med, og det er altså nu vokset til 34 hold. 

Stævnet startede den 27. december og slutter den 29. december, og børnene spiser og sover på skolen under stævnet.


Nyhedsoverblik