23-årig varetægtsfængslet for blodigt hjemmerøveri

En 23-årig mand er blevet varetægtsfængslet, sigtet for at stå bag et meget voldsomt hjemmerøveri i Kalundborg den 22. juli.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En 23-årig mand er blevet varetægtsfængslet i 4 uger ved Retten i Holbæk. Han er sigtet for at stå bag et meget voldsomt hjemmerøveri i Kalundborg den 22. juli.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til TV ØST.

Ved hjemmerøveriet den 22. juli blev en 71-årig mand pludseligt overfaldet i sit hjem af en fremmed mand, som udgav sig for at komme fra hjemmeplejen.

LÆS OGSÅ: 71-årig mand overfaldet på sin bopæl i Kalundborg

Den 71-årige mand blev udsat for grov vold under overfaldet, hvor han fik flere kvæstelser i hovedet. Manden blev efter overfaldet fundet af sin hjemmehjælper, indsmurt i blod.

Den 23-årige mand blev anholdt i Herning, og er siden blevet fragtet til Sjælland.

Tirsdagens grundlovsforhør blev gennemført for lukkede døre.