19-årig kvinde anholdt efter røveri - snittede mand i ansigtet

En 19-årig kvinde er blevet anholdt efter et røveri på gågaden, Kordilgade, i Kalundborg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet har indtil videre valgt at mørkelægge en sag om et røveri i Kalundborg tirsdag aften.

Her blev en 41-årig mand udsat for et røveri på Kordilgade.

Det oplyser Charlotte Tornquist, der er kommunikationsrådgiver i Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet kan sige, at en 19-årig kvinde er anholdt i sagen, men de nærmere omstændigheder ved røveriet er indtil videre ikke offentlige, da politiet stadig efterforsker i sagen.

Haveforeningen Sommerlyst
Læs også
Stor eftersøgning ved Nykøbing Falster - stak person i ryggen med kniv
Haveforeningen Sommerlyst
Læs også
Stor eftersøgning ved Nykøbing Falster - stak person i ryggen med kniv

- Vi er stadig i fuld gang med efterforskningen, fortæller Charlotte Tornquist til TV2 ØST.

Den 19-årige vil onsdag formiddag blive fremstillet i grundlovsforhør. Det ønsker politiet skal foregå bag lukkede døre, det vil sige uden adgang for offentligheden.

Det står dog klart, at røveriet udviklede sig, og at det 41-årige offer efterfølgende måtte behandles på sygehuset for en flænge i ansigtet, der skyldtes et knivstik. Manden har dog ikke været i livsfare, oplyser politiet.    

Grafik: Nick Abildgaard


Nyhedsoverblik