17-årig skjulte indbrudsværktøj i rygsæk

Søndag morgen fandt politiet blandt andet et koben og en boltsaks på en 17-årig mand, der kort forinden var blevet standset på knallert i Kalundborg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Danskerne er gået på efterårsferie – men det er indbrudstyvene ikke.

Det erfarede politiet endnu engang, da de tidligt søndag morgen opdagede både koben, boltsaks, handsker og en overklippet wirelås under en sikkerhedsvisitering af en 17-årig mand.

Det fundne værktøj vil nu blive undersøgt nærmere, idet politiet formentlig har en formodning om, at manden havde planer om at begå indbrud.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Forsøgte at flygte

Tidligere på natten havde den 17-årige, sammen med en kammerat, overhalet en patruljebil på en knallert. Patruljebilen eftersatte knallerten, som i første omgang forsøgte at flygte.

De 2 mænd nåede dog ikke langt, før de blev stoppet på Banegårdspladsen. Mændene prøvede efterfølgende at stikke af fra stedet til fods. Det lykkedes kammeraten at forsvinde, mens den 17-årige blev anholdt af betjentene.

Under visitationen viste det sig, at manden, foruden værktøj, også var i besiddelse af et gram hash. Han blev derfor sigtet efter lov om euforiserende stoffer. Den 17-årige blev desuden sigtet for ikke at adlyde politiets anvisninger og for at køre uden hjelm.


Nyhedsoverblik