Rekordår: Dansk Folkehjælp indsamler 12 millioner til enlige forsørgere

22. december: Dansk Folkehjælp i Nykøbing Falster er en del af en landsdækkende indsamling, der i år har slået alle rekorder.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hele 12 millioner kroner har Dansk Folkehjælp i samarbejde med Ekstra Bladet samlet ind i år. Pengene går ubeskåret til julehjælp til enlige forsørgere med børn under 18 år.

I Nykøbing Falster har Lene Nielsen og kollegaerne gjort deres for at forsøde julen for dem, der har rakt en hånd ud og bedt Dansk Folkehjælp om julehjælp.

På landsplan har mere end 15.000 personer søgt om hjælp, pengene rækker dog "kun" så langt, at 9000 familier kan få julehjælp.

I Region Sjælland bliver der i år uddelt julehjælp til 430 enlige forsørgere. Sidste år var tallet 378.

TV ØST'S JULEKALENDER