Serie
I køkkenet

Kødboller

OPSKRIFT:

250 gr Hakket oksekød
100 gr Saltost fra får
1 æg
2 små Banan scalotteløg

Chili efter smag
Frisk Koriander
Frisk Timian
1 øko Citron

4 pak choi kål
1 spsk sirup eller honning
2 tsk Soja

1,5 dl gedefriskost
1 banan scalotteløg
1 tsk soja
Salt og peber

Smuldr saltosten ned i oksekødet og tilsæt et æg

Hak scalotteløg helt fint og kom det i farsen. Fjern kernerne fra chilifrugten og hak chili fint.
Hak frisk timian groft og kom også det i farsen. Rør farsen godt. Riv lidt skal i af ca en halv økologisk citron.

Steg kødbollerne af på panden i olie. Brun på hver side og kom kødbollerne i ovenen 6-7 min ved 200 grader

Kom hakket scalotteløg og hakket koriander i gedefriskost. Tilsæt salt, peber og lidt soja

Halvver pak choi kålene og sørg for at skylle dem godt. Steg dem på panden hvor kødet netop blev stegt.
Giv dem 5-6 minutter i alt. Hæld lidt æblesirup eller akaciehonning på. Dernæst soja

Kom dressingen i bunden af tallerkenen
Læg kålene ovenpå og så de små kødboller. Pynt med friske urter

7/6/2014

I programserien 'Mad Med Mere i Køkkenet' har Mads Gudiksen selv taget forklædet på for at lære at lave mad.

Det er kokken David Jensin, som inspirerer til mere spændende hverdagsmad, og viser hvordan man laver de forskellige retter. Og Mads hjælper til.

David Jensin har restauranterne David’s i Stege, Café Sommerspiret på Møns Klint, Bryghuset Møn og Fanefjord Skovpavillon. Desuden står han for maden til gæsterne på Jomfruens Egede ved Faxe.