Serie
I køkkenet

Hemmelig mørbrad

OPSKRIFT:
Hemmelig mørbrad


800 gr . svinemørbrad
5 scalotteløg
200 gr shi take svampe
2 fed hvidløg
50 gr ingefær
olie til stegning
½ dl soja
½ dl vand
½ blomkål
50 gr smør
1 bdt forårsløg

brøndkarse til pynt


Skræl scalotteløg og skær top og bund af
Skær løget ud i skiver

Hak hvidløg og ingefær i grove stykker

Riv shi take svampene i mindre stykker

Skær sener og fedt af kødet og del det i mindre stykker


Steg kødet i olie på en varm pande og lad kødet få en flot brun stegeskorpe
Kom ingefær, hvidløg og scalotteløg på
Derefter tilsættes svampene
Tilsæt lidt mere olie
Tilsæt vand og soja og lad det hele simre under låg i ca .et kvarter

Skær et blomkål i mindre buketter og lad dem koge med på panden
Tag kødet op og tilsæt smør og finthakkede forårsløg og lad det smelte

Kom saucen og garnituren på tallerkenen og skær kødet i skiver
Pynt med brøndkarse
3/9/2014

I programserien 'Mad Med Mere i Køkkenet' har Mads Gudiksen selv taget forklædet på for at lære at lave mad.

Det er kokken David Jensin, som inspirerer til mere spændende hverdagsmad, og viser hvordan man laver de forskellige retter. Og Mads hjælper til.

David Jensin har restauranterne David’s i Stege, Café Sommerspiret på Møns Klint, Bryghuset Møn og Fanefjord Skovpavillon. Desuden står han for maden til gæsterne på Jomfruens Egede ved Faxe.