Serie
I køkkenet

En slags unghane

OPSKRIFT:
En slags unghane

2 kyllingebryster med ben
Frisk timian
2 tsk stødt ingefær
1 økologisk citron
2 spsk blomme sirup
Salt og peber
2 gulerødder
4 store hvide asparges
1 bdt grønne asparges
2 dl fløde
2 æggeblommer

Hak timian fint og drys henover kyllingebrysterne. Riv citronskal henover. Drys med stødt ingefær og hæld lidt sirup over. Krydr med salt og peber. Gnid det hele godt ind i kyllingen

Skræl gulerødder og bunden af de hvide asparges
Kom olie på panden og steg dem af på begge sider og bag videre i ovnen på 200 gr i ca 15 min
Skær scalotteløg groft i skiver.
Del de hvide asparges i tre grove stykker.
Skær gulerødder i skiver.
Steg det af på panden, hvor kyllingen blev stegt.
Hæld fløden over panden.

Tag blommerne fra hviden og kom dem i panden så saucen legeres
Lad det simre

Skær de grønne asparges ud i mindre stykker
Kom lidt af væden fra kyllingen over i saucen og så de grønne asparges

Giv saucen et hurtigt opkog
Skær kyllingen ud og anret den ovenpå saucen med de hvide og grønne asparges  og pynt med frisk timian.

20/6/2014

I programserien 'Mad Med Mere i Køkkenet' har Mads Gudiksen selv taget forklædet på for at lære at lave mad.

Det er kokken David Jensin, som inspirerer til mere spændende hverdagsmad, og viser hvordan man laver de forskellige retter. Og Mads hjælper til.

David Jensin har restauranterne David’s i Stege, Café Sommerspiret på Møns Klint, Bryghuset Møn og Fanefjord Skovpavillon. Desuden står han for maden til gæsterne på Jomfruens Egede ved Faxe.