Vred bilist ville køre parkeringsvagt ned

Føreren af en varevogn forsøgte mandag at køre en parkeringsvagt ned i Holbæk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En mand fra Mørkøv er blevet sigtet for at bringe andres liv i fare, efter han mandag angiveligt forsøgte at køre en parkeringsvagt ned i Holbæk.

En varevogn holdt parkeret på en taxa-holdeplads, mens føreren af bilen talte i mobiltelefon.

Parkeringsvagten så bilen, og vinkede flere gange bilisten til at køre væk fra den reserverede plads. Det reagerede bilisten ikke på – og da parkeringsvagten derefter forsøgte at tage et billede af parkerings-overtrædelsen, trykkede bilisten pludseligt speederen i bund – og kun ved resolut at springe til siden undgik parkeringsvagten at blive ramt.

Anholdt i sit hjem

Episoden foregik i Ahlgade, men politiet fandt hurtigt frem til bilisten i sit hjem i Mørkøv.

Den 35-årige blev løsladt efter politiet havde talt med ham – men han kan se frem til et retsligt efterspil, hvor han også risikerer at miste sit kørekort.


Nyhedsoverblik