Voldsom brand i Holbæk skal undersøges

Politiets teknikere er mandag ved at undersøge resterne af en etageejendom på jernbanevej i Holbæk, der søndag nat blev ramt af en voldsom brand.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet vurderer, at en voldsom brand i Jernbanegade 3 i Holbæk natten til mandag er mistænkelig.

Derfor er politiets teknikere mandag formiddag i gang med at undersøge brandtomten.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Er ikke beboet

Det var ejendommen på Jernbanegade 3, der blev ramt af branden. Bygningen står i øjeblikket ubeboet hen, og ingen kom til skade ved branden, der af øjenvidner betegnes som meget voldsom, og hvor der blandt andet stod flammer op igennem taget.

Ifølge Egon Lauridsen fra Midt- og Vestsjællands Politi har teknikerne fundet det rum, hvor branden er opstået. Det er svært brandskadet, men er også det rum i huset, der er mest ødelagt.

Ifølge Egon Lauridsen kan huset ikke betegnes som udbrændt.

Branden blev anmeldt til 1-1-2 natten til mandag klokken 02:44.


Nyhedsoverblik