Virtuelt behandlingstilbud lanceres til folk med alkoholproblemer

Rusmiddelcentret i Holbæk har et nyt, fleksibelt online behandlingstilbud klar til dem, der har problemer med at styre deres alkoholvaner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Rusmiddelcentret i Holbæk går mandag i luften med det nye behandlingstilbud Blend-A.

Det sker i forbindelse med uge 40 kampagnen, som har til formål at opfordre danskere med alkoholproblemer om at søge hjælp. Det er Alkohol og Samfund i samarbejde med TrygFonden, der står bag.

Det nye behandlingstilbud kombinerer fysisk fremmøde og hjemmeøvelser. 

- Det er en blanding mellem hjemmearbejde foran skærmen og fysiske konsultationer med en uddannet behandler, fortæller leder af Rusmidler, Forsorg og Forebyggelse Katrine Linneboe.

quote Vi begyndte at få henvendelser fra borgere med et fuldstændig velfungerende liv

Katrine Linneboe leder af Rusmidler, Forsorg og Forebyggelse

Det er meningen, at der hjemme foran skærmen bliver udfyldt skemaer, hvis formål er at sætte gang i tankerne om alkohol.

De svar bliver efterfølgende fulgt op af en fysisk konsultation hos en uddannet behandler i Rusmiddelcenteret, hvis opgave er at give den nødvendige støtte og værktøjer.

En kombination, der fortsætter, til problemet er løst.

- Det har ikke en tidshorisont. Det er forskelligt, hvad der er behov for. Nogle gange sker ændringen hurtigt, og andre gange sidder det mere fast, og så er der brug for mere, fortæller Katrine Linneboe.

Målgruppen ændrer sig

Rusmiddelcentret i Holbæk ser, at gruppen af borgere med et alkoholproblem er stigende, og samtidigt tegner der sig et billede af, at målgruppen ændrer sig.

- Vi begyndte at få henvendelser fra borgere med et fuldstændig velfungerende liv, men som simpelthen var begyndt at drikke lidt for meget og havde et behov for at blive støttet i at lave om på det, fortæller Katrine Linneboe.

I takt med flere henvendelser fra borgere med mange ressourcer blev det klart for Rusmiddelcenteret i Holbæk, at deres behandlingstilbud ikke harmonerede med den nye målgruppe.

Derfor blev de nysgerrige på, hvordan de kunne være imødekommende over for dem, og pludselig dukkede muligheden for at blive en del af Blend-A op.  

Lovende resultater i nabolandene

Det nye tilbud er en del af forskningsprojektet Blended Care for Alcohol Use Disorder (Blend-A).

quote Meningen med den digitale verden kom hen over natten

Katrine Linneboe leder af Rusmidler, Forsorg og Forebyggelse

Kombinationen af fysisk fremmøde og et online forløb bliver allerede brugt i blandt andet Holland, Sverige og Norge, og her er resultaterne lovende.

- Projektet har gode erfaringer og har vist gode resultater. Det er lovende på den måde, at der er gode erfaringer fra nabolandene, fortæller Katrine Linneboe.

Det tyder på, at kombination af online træning og fysisk fremmøde har en positiv effekt på problemer som adgang til behandling, fastholdelse af behandlingsindsats og udeblivelser.

Selvom projektet først for alvor skydes i gang i Holbæk på mandag, er de allerede så småt gået i gang.

- Vi har allerede sat de første borgere i gang. Der har været et par oplagte borgere, og når vi nu havde systemet kørende, skulle de selvfølgelig have tilbuddet, oplyser hun.  

Værestedet Åndehullet
Læs også
Har eksisteret i 20 år - nu er værested for tidligere misbrugere endt i sparekatalog
Værestedet Åndehullet
Læs også
Har eksisteret i 20 år - nu er værested for tidligere misbrugere endt i sparekatalog

Der er endnu ikke sat en målsætning, men den kommer så snart Rusmiddelcentret ved, hvor mange de kan rumme.

Corona gjorde det nemmere

Rusmiddelcentret i Holbæk har i halvandet år gået og puslet med tanken om at implementere den digitale verden i behandlingsprocessen

Men så bankede corona på døren. 

- Vi blev hjulpet af coronatiden, hvor vi fra den ene dag til den anden pludselig skulle tilbyde onlinekurser til vores borgere, fortæller Katrine Linneboe.

Den digitale verden jolrer afsted og Rusmiddelcentret mener, at denne verden  er den bedste måde at nå de unge på. De havde dog en frygt for, hvordan behandlerne ville tage imod idéen om den alternative behandling, men det kom helt af sig selv.  

- Man kan sige, at frygten for, at det måske ville være op ad bakke at få behandleren til at se meningen med det, kom helt af sig selv, fortæller hun.


Nyhedsoverblik