Vipperød skæres over

Om et par uger skærer Banedanmark den lille by Vipperød ved Holbæk, over i to. Sådan vil det ihvertfald føles for bilisterne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Om to uger er det slut med at køre i bil, direkte fra den ene ende af Vipperød til den anden. Så lukkes baneoverskæringen på Asmindrupvej nemlig for kørende trafik. Sådan vil det være fremover, hvor bilisterne må ud på en 2,5 kilometer lang tur for at krydse banen.

Frem til september, -indtil den første af to gangtunnelller er bygget færdig, vil gående og cyklister kunne krydse sporene via en midlertidig bro. Men den løsning vækker vrede i Vipperød, og nu forsøger Banedanmark og Holbæk Kommune at finde en løsning til de der, f.eks mødre med barnevogne og gangbesværede, der ikke kan forcere broen.

Planlægningen af arbejdet med at føre udvidelsen af Nordvestbanen gennem Vipperød udløser kritik af Banedanmark, både fra Vipperøds borgere og fra Holbæk Kommune, der står for det praktiske samarbejde med Banedanmark.


Nyhedsoverblik